The Next Web 2022

I år foregik eventet ude i et nedlagt tidligere industriområde, akkurat uden for Amsterdams indre by, som nu er et godt gemt, men veletableret konferencecenter. Denne hippe upcycling ”old industry”-arkitektur kunne ikke have været mere spot-on i forhold til det overordnede tema, ”Next Generation Web”. Med lidt fantasi kunne man forestille sig en bataljon af unge tech-revolutionære besætte de gamle bygninger i ly af natten og her etablere en forpost i selveste den gamle, kulsorte industris kolonitidshjerte, hvorfra man med kreativitet og kode som våben kunne drive Det Næste Web’s soft(ware) revolution.

Var crypto-valuta bare en FAD?!

Blandt 2022-temaerne var et særligt spændende ”Web 3.0”, som overskrift for transitionen mod næste generations internet, som de facto allerede har været i gang i et godt stykke tid. Hvor ”2.0” dækker over etablerede teknologier, teknokulturer, artefakter og effekter, er ”3.0” et endnu uvævet kludetæppe af reelle, offentligt tilgængelige teknologier, visioner og tidlige forsknings- og innovationsprojekter.

De sidste år har kunstig intelligens og blockchain fyldt meget på 3.0-agendaen, og det er også på de områder, at de første modne applikationer er udkommet. Helt aktuelt er det indtil nu mest succesfulde applikationsområde, crypto-valuta, kommet i søgelyset på grund af de meget store indbyggede problemer, som teknologien har ført med sig. For det første fordi crypto mining står i blændende kontrast til bæredygtighedsagendaen. Bitcoin alene kræver i øjeblikket 150 terawatt-timer om året at mine; et elektricitetsforbrug svarende til hele Argentina med sine 45 mio. indbyggere. Og pt. er trenden altså, at forbruget vil stige markant de kommende år.

Andre væsentlige issues ved den krypterede digitale valuta blev diskuteret af torsdagens headliner, Edward Snowden på vanlig karismatisk/sympatisk manér. Han fremhævede crypto-valutaer, som en af løsningerne til at sætte individet fri af det undertrykkende finanssystem, men måtte tilstå, at projektet med at etablere en decentralt administreret, global og sikker valuta til glæde for både private og virksomheder, foreløbig er slået fejl. I stedet for at være platform for sikker, uafhængig samhandel er crypto currencies blevet primært en genstand for økonomisk spekulation, hvilket, ifølge Snowden, aldrig var formålet.

I bagklogskabens lys kan jeg som velfærdsdansker se det ironiske i, at projektet er fejlet netop på grund af det totale fravær på central regulering. Man kunne have skabt sikkerhed for brugerne, hvis man fra start f.eks. havde haft fastkurspolitik over for de etablerede fysiske valutaer. Men det var jo nok i høj grad dét, projektet var et opgør med.

Snowden kom aldrig med visioner for en redefineret crypto-valuta (han havde meget andet på hjerte!). I det fravær vil jeg her driste mig til at tage ønskehatten på, og fantasere om et europæisk finansieret crypto-projekt, hvor reel værdiskabelse for almindelige mennesker og både økonomisk og klimamæssig bæredygtighed er bærende søjler. – Bare Zoom mig, hvis du vil snakke, Edward. Jeg kan godt den dag.

De ægte personlige data

Der blev drysset ægte stjernestøv ud over den store Vision-scene, da Sir Timothy John Berners-Lee i egen distingverede person gæstede TNW for at fortælle om sit Solid-projekt (https://solidproject.org/). Solid er et koncept, som gør det muligt for privatpersoner at opbevare deres data i en personlig, sikker virtuel “kapsel”, som via en integrationsgrænseflade kan stilles til rådighed for serviceudbydere efter behov. Konceptet er et opgør med særligt amerikanske online markedsforhold, hvor brugerne må leve med, at deres data ikke bare er opbevaret hos, men reelt ejet af private virksomheder, og sætte deres lid til, at de ikke anvendes mod deres personlige interesser. Men dét tillidsforhold, blev det jo afsløret af førnævnte Edward Snowden tilbage i 2013, er systematisk blevet misbrugt igennem årtier, og ingen kan reelt vide sig sikker på, hvor grænsen for anvendelsen af deres implicitte samtykke for persondatahåndtering går.

Som europæer kan man lune sig ved, at vi, hvis ikke på det kommercielle, så i hvert fald på det tekno-ideologiske og politiske plan er et skridt foran med en modnet GDPR-lovgivning. Og i Danmark er vi med projekter som MitID og Sundhed.dk rykket et skridt nærmere mod konkrete applikationer, som sikrer borgernes personlige data. Skalérbarhed i datamodel og bredere integration mod særligt ikke-offentlige serviceudbydere mangler, men jeg synes alligevel, vi kan være stolte af, at vi i Danmark har et offentligt system, der i dén grad har den digitale førertrøje på. For de særligt interesserede kan jeg lige nævne, at vi i Danmark også har en spændende, uafhængigt personlig data-projekt, nemlig Polypoly. Polypoly er en tysk andelsbevægelse, som vil give brugerne større bestemmelse over egne personlige data. I første fase tilbyder denne service, at brugerne kan downloade deres Facebook-data, som migreres over i en sikker “Pod”. Fra denne private datakilde kan brugerne så selv dele data mod betaling fra de virksomheder, som de vælger at gøre forretning med.

I kontrast til sidste TNW, hvor der blev sat ret få spørgsmål ved om der nu også var uendelige penge og muligheder til rådighed i fremtiden, bar 2022-programmet præg af alvor, refleksion og en fremtid med trusler, der ikke kan ignoreres. Torsdagens program kulminerede således med en stort anlagt live hologram-optræden fra Ukraines præsident Zelenskij, som opfordrede alle til at tage del i en vision for et digitalt faciliteret genopbygningsprogram for sit krigshærgede land. Herudover kunne man i mange af konferencens oplæg spore dyre erfaringer fra den netop/måske overståede corona-pandemi, bekymring om finansieringen af næste generations web-services og nervøse blikke mod Kina, som glimrede i sit totale fravær på konferencen, og således kun bidrog til et ”Os” og ”Dem”, som en uundgåelig konstant i definitionen af fremtidens internet.

Flere af landets nyhedsredaktioner har udtrykt bekymring for, at klimadagsordenen mister vores fokus og prioritering, når dagligdagen fyldes af sygdom, krig og økonomisk krise. Måske var det netop den effekt, der bevirkede, at kun 4 af konferencens 179 programpunkter havde et direkte og eksplicit fokus på internettets rolle i relation til klimakrisen. Slapt!

Til næste år forventer vi se digital bæredygtighed plastret ud over hele programmet, tak. – Ellers sladrer vi til Extinction Rebellion! Tak for opmærksomheden.

Yours digitally,

Rune, Partner & CSO