København
Landemærket 10, 6. sal1119 København
Danmark+45 33 36 44 44hello@kruso.dk
Det nordiske bureau Kruso indleder 2025 med et forstærket fokus på design og UX. For at understøtte denne udvikling har bureauet hentet den erfarne og kreative profil Asbjørn Poulsen
Det nordiske bureau Kruso indleder 2025 med et forstærket fokus på design og UX. For at understøtte denne udvikling har bureauet hentet den erfarne og kreative profil Asbjørn Poulsen, der tiltrådte som Creative Director d. 02/01-2025. Asbjørn er tidligere Hello Monday, Magic People Vodoo People og senest Limbopartner.
Med sin erfaring inden for brugerrejser, strategisk arbejde og konceptudvikling bringer Asbjørn Poulsen en stærk kombination af kreativitet og praktisk tilgang. Han ser det som sin opgave at guide kunder gennem den kreative proces – fra de første idéer til den færdige løsning. Dette inkluderer alt fra udvikling af visuelle identiteter og webdesign til strategisk brandarbejde og optimering af brugeroplevelser:
"I en tid, hvor og AI overtager flere og flere opgaver, er det vigtigere end nogensinde at sætte fokus på den menneskelige og kreative dimension i design. Jeg ser selv design som teknologiens forudsætning – det, der forener funktionalitet og æstetik,”
Med ansættelsen af Asbjørn Poulsen styrker Kruso sin position som et digitalt hus, der ikke kun leverer tekniske løsninger, men også skaber designoplevelser, der understøtter kundernes forretning. Design har altid været en kerne i Krusos DNA, men med dette tiltag tager virksomheden et nyt og spændende skridt i en mere kreativ retning.
Lars Ørum Andersen, CEO i Kruso, udtaler om ansættelsen:
"Jeg er begejstret for, at vi kan indlede 2025 med dette initiativ. Tankerne for den nye strategi begyndte allerede at spire tidligt i 2024, men timingen er først den rette nu. Samtidig var vi så heldige at kunne lave en aftale med Asbjørn, der er den bedst tænkelige profil til opgaven.”
Knirke Mollerup
Group Marketing Manager
knm@kruso.dk