København
Landemærket 10, 6. sal1119 København
Danmark+45 33 36 44 44hello@kruso.dk
Kruso vinder DynamicWeb Award for nye standarder for e-commerce og storytelling i vinbranchen
Vin, rock’n’roll og commerce samlet i én prisvindende platform – sådan kan Husted Vins nyeste digitale satsning beskrives. Med en mission om at skille sig ud fra mængden har Husted Vin, i tæt samarbejde med Kruso, skabt en innovativ løsning, der nu hædres med en tech-pris.
Samarbejdet mellem Kruso og Husted Vin har ført til en prisvindende digital platform, der forener storytelling og e-commerce med en stærk udviklet backend, som styrker Husted Vins digitale profil.
På DynamicWeb Summit 2024 i Hamburg blev Kruso og Husted Vin hædret med prisen ”DynamicWeb’s Solution of the Year” for deres innovative digitale platform. Prisen anerkender den nytænkende tilgang, der ikke blot skaber en sømløs brugeroplevelse, men også implementerer en robust backend-integration, som har forstærket Husted Vins tilstedeværelse online. Platformen er designet til at engagere vinentusiaster og skabe et inspirerende miljø for både køb og opdagelse af vin – uanset om man er til rød, hvid, orange eller bare vil prøve noget nyt.
Den prisvindende platform er udviklet med fokus på storytelling, personaliseret brugeroplevelse og enkel navigation, som gør det muligt for Husted Vin at dele deres passion og ekspertise med kunderne på en engagerende og informativ måde.
Med DynamicWebs teknologi har Kruso kunnet bygge en skalerbar og fleksibel løsning, der hurtigt kan tilpasses nye funktioner og markedets skiftende behov. Den nye platform imødekommer efterspørgslen efter personaliserede, digitale oplevelser og styrker samtidig brandidentiteten og markedspotentialet for virksomheder som Husted Vin.
“Det har været en fantastisk rejse indtil nu. Det er altid inspirerende at arbejde med dedikerede og ambitiøse partnere, og det er lige præcis, hvad vi oplever hos Husted Vin. Platformen markerer første skridt mod en sømløs oplevelse på tværs af Husted Vins online univers, detailhandel og restauranter. Vores fælles vision er at skabe et samlet univers, hvor alle kanaler smelter sammen, så vi kan tilbyde unikke og inspirerende oplevelser på tværs af alle Husted Vins salgsplatforme”