København
Landemærket 10, 6. sal1119 København
Danmark+45 33 36 44 44hello@kruso.dk
Kruso deltog i år på Digitaliseringsmessen i Odense med et klart fokus på digital klimavenlighed.
Der har længe været en udbredt tankegang om, at kommunerne sparer penge, når den kommunale service digitaliseres. Der er da heller ingen tvivl om, at digitalisering kan være med til at effektivisere kommunernes arbejde. Derfor er mange arbejdsgange i kommunerne blevet digitaliseret, hvilket kræver både serverkraft, kode, og pc’ere hos borgerne. Til gengæld har de færreste haft overvejelser om, hvorvidt de digitale løsninger er udviklet klimavenligt.
Kruso har i 2022 haft særlig fokus på bæredygtighed i forbindelse med udviklingen af digitale løsninger. Blandt andet har Kruso udviklet et CO2-reduceret website til Herning Kommune, som har fået stor opmærksomhed. Både i den kommunale verden og inden for den digitale branche generelt. Og bæredygtig digitalisering var hovedtema for Krusos tilstedeværelse på Digitaliseringsmessen i Odense i år.
“Vi kan høre, at Herning Kommune får masser af positiv omtale på grund af deres nye CO2-reduceret website, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for. Som leverandør af digitale produkter til både private og offentlige virksomheder vil vi gerne være med til at sætte bæredygtighed på dagsordenen”, siger Anders Frey Birkmose fra Kruso.
Læs mere om udviklingen af Herning Kommunes bæredygtige website.
Krusos erfaringer fra arbejdet med Herning Kommunes bæredygtige website har fået flere af bureauets kommunekunder til at skrive bæredygtig web på ønskesedlen. Og det bæredygtige tema fik mange af Digitaliseringsmessens deltagere til at lægge vejen forbi Krusos stand.
“Rigtig mange stoppede op til en snak, og for at høre om muligheder, fordele og ulemper ved at tænke bæredygtighed ind i deres webløsninger. Og der er flere veje til at gøre webløsninger bæredygtige. Både når det gælder eksisterende webløsninger, og når der skal udvikles nyt website fra bunden", siger Anders Frey Birkmose.
De færreste kan være i tvivl om, at vi skal tænke i bæredygtige løsninger. Den aktuelle energikrise har bare flyttet bæredygtighed endnu højere op på dagsordenen. Energibesparelser er selvfølgelig en vigtig grund til at tænke i bæredygtighed, men bæredygtig web er også vigtigt i forhold til en organisations brand.
“Fordelen ved at tænke bæredygtig web handler ikke bare om bæredygtighed. Bæredygtige digitale løsninger er helt klart noget en organisation kan brande sig på, og vi forventer at bæredygtige tiltag helt naturligt vil være en integreret del af fremtidige digitale løsninger", siger Anders Frey Birkmose.