Kruso Logo
Kontakt os

De 6 vigtigste værktøjer til implementering af en Unified Commerce Strategi.

Du kender måske lidt til Unified Commerce i forvejen, men er du helt sikker på, hvilke værktøjer der skal til, for at implementere det? Det kan du finde ud af her!

Omnichannel commerce fokuserer, kort fortalt, på at skabe sammenhæng i din forretnings frontend – det, dine kunder ser. Ligegyldigt om kunden shopper via mobilen på Instagram, på webshoppen via laptop eller i din fysiske butik, sikrer omnichannel-tilgangen at vedkommende bliver mødt af de samme budskaber, branding og købsprocesser. Der findes dog flere udfordringer ved denne tilgang, men den nok største er mængden af ufærdig, modsigende eller duplikeret kundedata mellem de forskellige backend-systemer, fordi de ikke er koblet sammen. Unified commerce forener disse data i én centraliseret platform, ved netop at samle din forretnings backend-systemer. Men hvordan, og med hvilke værktøjer, implementerer man unified commerce? Læs vores take på de vigtigste komponenter nedenfor. 

Du kan læse mere om forskellen på omnichannel og unified commerce her. 

Essentielle unified dataindsigter og kommunikation.

Med unified commerce spores al kundeadfærd og –engagement af det samme system, så du ikke risikerer at miste værdifulde kundedataindblik, når kunder skifter mellem dine forskellige kanaler. Ved at analysere din samlede kundedata vil du få bedre forståelse for dine kunders adfærd på tværs af salgskanaler. Når du ved, hvad bedst appellerer til dine kunder, vil du kunne lave bedre målrettet marketing på sociale medier, forudse fremtidig købsadfærd samt skabe bedre loyalitetsprogrammer. Unified commerce fungerer desuden som et internt kommunikationsværktøj i din organisation, hvor dine ansatte har adgang til al den information, de har brug for, for at kunne besvare kundehenvendelser og løse deres forespørgsler.

Kort sagt er unified commerce et omfattende softwaresystem, som giver forretningshavere mulighed for at: 

  • Monitorere hele forretningen på én gang. 

  • Se kunde- og produktinformation fra alle touchpoints i realtid. 

  • Analysere data samt konvertere dem til værdifulde indblik. 

  • Træffe beslutninger baseret på relevante data. 

  • Levere en mere personaliseret kundeoplevelse. 

De vigtigste værktøjer til unified commerce.

For at kunne implementere unified commerce og sikre, at kundeoplevelsen bliver problemfri og effektiv, har man brug for en række forskellige værktøjer. De følgende er nogle af de værktøjer, vi finder mest vigtige for unified commerce: 

  1. Point-of-Sale (POS) System: Et POS-system er essentielt for at kunne administrere den daglige drift af en unified commerce virksomhed. Det skal kunne håndtere betalinger, spore inventar samt tilbyde analyser. 

  2. Payment Processing Solutions: Betalingsløsninger gør forhandlere i stand til hurtigt og sikkert at acceptere betalinger fra kunder på tværs af flere kanaler og lokationer. Et eksempel herpå kunne være Ridestores Klarna betalingsløsning. 

  3. Product Information Management (PIM) System: Et PIM-system bruges til at administrere produkt data og –information som f.eks. produktbeskrivelser, billeder, priser og andre produktrelaterede informationer. Virksomheder benytter PIM-systemer til at sikre, at deres produktdata er korrekte, opdaterede og konsistente på tværs af alle kanaler. 

  4. Customer Relationship Management (CRM) Software: Et CRM-system sporer kundeinformation og –interaktion og analyserer kundeadfærd for at identificere mønstre, trends og muligheder. 

  5. Order Management System: Et order management system hjælper, som navnet antyder, med at administrere alle ordrer fra de forskellige kanaler. Systemet kan også hjælpe med ordreopfyldelse, levering, returnering og kundeservice. 

  6. Udvikling af mobilapp: En mobilapp kan være et essentielt supplement til den forenede, problemfri og lige-ved-hånden kundeoplevelse. En app er desuden en ekstra kanal til sporing af kundeadfærd og –engagement. Se eksempelvis Incos nye scan-og-køb app. 

Unified commerce er en enormt værdifuld strategi og løsning for virksomheder, som er spredt udover forskellige kanaler. At tilbyde sine kunder den problemfri, personaliserede og integrerede oplevelse på tværs af alle kanaler vil øge kundetilfredsheden og drive flere salg. Desuden vil implementeringen strømline driften af hele virksomheden. Nøglen til succesfuldt at implementere unified commerce ligger i at udnytte de rigtige værktøjer, såsom et omni-channel PIM system, order management systemer og customer relationship management software. Med de rette værktøjer vil man som virksomhed kunne høste frugterne af unified commerce og dermed maximere forretningens potentiale ogforblive konkurrencedygtig. 

Kontakt os!

Er i på udkig efter en ny digital partner eller softwareudbyder? Eller har du spørgsmål til ecommerce strategi?

Vi er her for dig! Kontakt vores CCO, Kenneth Ryle Thorsson.

kth@kruso.dk

+45 40 25 66 30