København
Landemærket 10, 6. sal1119 København
Danmark+45 33 36 44 44hello@kruso.dk
Mange produktionsvirksomheder kæmper med komplekse processer, uforudsete nedbrud og mangel på realtidsindsigt. Det kan føre til ineffektiv drift, spild og tabte indtægter. Vi har samlet nogle af de mest almindelige udfordringer og hvordan digitale tvillinger kan være nøglen til at overvinde dem.
En digital tvilling er en virtuel model af en fysisk proces, et system eller et produkt. Den skabes ved at forbinde sensordata fra den fysiske verden med en digital repræsentation, som hele tiden opdateres og afspejler den aktuelle status. Det betyder, at man kan teste, analysere og forudsige uden at påvirke den fysiske drift.
Inden for produktionsoptimering kan det f.eks. være en digital version af en produktionslinje, hvor man kan simulere ændringer i produktionen, identificere flaskehalse eller forudsige vedligeholdelsesbehov, alt sammen uden at forstyrre den daglige drift.
Ved at analysere realtidsdata kan systemet forudsige, hvornår maskiner risikerer at fejle. På den måde kan man planlægge forebyggende vedligehold, undgå dyre nedbrud og reducere uplanlagte stop.
En digital tvilling kan simulere ændringer i produktionen, f.eks. hvad der sker, hvis man flytter en maskine, ændrer rækkefølgen eller introducerer et nyt produkt. Det giver indsigt i, hvordan man mest effektivt udnytter ressourcerne.
Ved at sammenligne realtidsdata med den digitale model, kan systemet hurtigt identificere afvigelser og fejl i produktionen. Det betyder færre fejlbehæftede produkter og bedre kvalitetsstyring.
At arbejde med digitale tvillinger kræver hverken store investeringer eller total omstilling fra dag ét. Mange virksomheder vælger at starte i det små, f.eks med én enkelt produktionslinje eller maskine og skalere op derfra. Det vigtigste er at sikre adgang til pålidelige data og have en strategi for, hvordan den digitale indsigt skal bruges i praksis.
Digitale tvillinger er ikke bare en ny teknologi, de er en ny måde at tænke produktion på. Hos Kruso hjælper vi virksomheder med at udvikle og implementere digitale løsninger, der skaber reel forretningsværdi.