Hvad har europæisk strategisk autonomi, lokale sprogmodel-projekter og en hundehvalp med hinanden at gøre?

Den samme mulighed ligger tilsvarende åben for det digitale Europa. Her, lige for øjnene af os, toner en opstående generel transformation af det digitale Europa frem, drevet af generativ AI, mod et nyt teknologisk paradigme.

I denne forvandling ligger altså det mulige valg om teknologisk uafhængighed. Med de store sprogmodeller kan vi give borgere og virksomheder digital frihed, fordi sproget i sig selv giver det nødvendige input til at give maskinerne agens på vores vegne. Min denne frihed har, ironisk nok, en tæt afhængighed til den kilde – modellen – som forbinder vores ord med digitale handlemuligheder. Så det giver vel mening at have kontrol med denne kritiske del af fremtidens digitale infrastruktur, eller hvad? Eller skal vi, som vi i store træk gør i dag, og lade vores frihed afhænge af amerikanske tech-koncerner (som Microsoft) og acceptere, at det bliver på benhårde kommercielle vilkår, og som måske er mere følsomme over for den amerikanske regerings strategiske interesser end vores egne?

– Dét var et langt (og ja – retorisk!) spørgsmål. For fremtidens digitale Europa, herunder Danmark, skal da naturligvis være med europæisk AI under motorhjelmen. I den ånd er det absolut glædeligt at læse om dels OpenEuroLLM-projektet, som har sikret sig 20,6 mio. euro i støtte fra The Digital Europe Programme under EU-kommissionen. Et lille skår i glæden er, at der ikke er danske interessenter med i projektet. Vi kan til gengæld glæde os over det parallelle Danish Foundation Models forskningsprojekt, som med pæn støtte (DKK 30,7 mio.) fra Digitaliseringsstyrelsen undersøger og udvikler til specifikke danske use cases. Det er ikke lige til at gennemskue, om/hvordan strategisk samarbejde disse to projekter (og andre) foregår. Men det dejlige er, at modellerne jo til enhver tid kan modnes ved at integrere data fra andre projekter.

Kruso står også midt i flere AI-projekter, som i høj grad baserer sig på processering af nuancer i sprog, sammen med hhv. danske, tyske og hollandske kunder, og tripper lidt utålmodigt. For det er jo fristende hvis vi kunne by-passe f.eks Microsoft og OpenAI allerede i initialprojekterne. Men vi må nok erkende, at det lige nu, måske navnlig for offentlige organisationer, i mange tilfælde giver god mening at lave egne eksperimenter med AI accelereret af de mange tilgængelige værktøjer, som tilbydes i Azure-økosystemet. Det føles bedre end at sidde med hænderne i skødet, og de erfaringer, man kan høste kan nok i større omfang videreføres hvis man er omhyggelig med at designe en modeluafhængig AI-arkitektur.

Jeg identificerer mig på mange måder med Palle, min 8 mdr. gamle hundehvalp. Umiddelbart ser han tilforladelig ud. Men han er utålmodig. Billedet giver ingen hints om, at Palle 10 minutter senere – stærkt utilfreds med, at jeg sidder i et Teams-møde – dulmer sin utålmodighed ved at grave i en urtepotte, hvor en dybere mening måske findes. I samme ånd må jeg også affinde mig med, at modne fælleseuropæiske AI-stacks ikke bliver tilgængelige for mine projekter lige med det samme, og at jeg selv må nøjes med bidrage ved at grave gevinster op via mindre, selvstændige projekter her og nu. Og så kan jeg jo også opfordre alle til at overveje, om de kan bidrage ved at open source datasæt til modning af fremtidens danske sprogmodel – https://alexandra.dk/dansk-sprogmodel-konsortium/

– Let’s go MEGA!