Kruso Logo
Kontakt os

Hvilket cookiebanner skal I vælge?

Hvorfor i skal kende til cookiebannere.

Hvilket slags cookiebanner skal jeg vælge?

Vi ved alle det er der, vi accepterer det altid for at tilgå den respektive hjemmeside. Men cookiebanner kommer ikke kun i én form. Der findes forskellige typer cookiebannere, der til trods for deres store ligheder alligevel også differentierer i funktionalitet. Vi har talt med en af vores frontend udviklere, Anders Krogh Rasmussen, der har implementeret utallige cookiebannere på både kommunale og kommercielle softwareløsninger, og han fremhæver især to – Cookie information og Cookie bot. Du får her et kort overblik over fordele og ulemper ved de to, hvad man skal være særligt opmærksom på som kommunal hjemmeside, og hvorfor I skal holde jer fra de gratis bannere.

Og hvordan fungerer et cookiebanner? Et cookiebanner er det pop-up man møder, når man klikker ind på en hjemmeside. Det har til formål at informere den besøgende om brugen af cookies på den besøgende side, og helst på et simpelt og tydeligt sprog, således der ikke hersker tvivl om, hvad den besøgendes oplysninger bruges til. Og det er heller ikke nok, at siden informerer om, at de anvender cookies.. Nej, det er i høj grad også vigtigt, at brugeren selv kan vælge eller fravælge at give samtykke til brugen af personlige data.

Men skal man have cookiebanner pĂĄ sin hjemmeside?

Det kan siges helt enkelt; hvis du har cookies på din hjemmeside, så er det lovpligtigt også at have et cookiebanner. Det vil sige, hvis I på jeres hjemmeside har implementeret cookies, der gør det muligt for jer at indsamle digitale oplysninger om brugeren, når de færdes på jeres side og andre steder online, så skal I også have et cookiebanner. Men det er ikke altid, at alle cookiebannere lever op til de lovmæssigekrav, der gør sig gældende. Det er blandt andet her, at Anders mener, at gratis cookiebannere typisk ikke lever op til kravene for GDPR.

Mange gratis cookiebanner som man kan købe sig til på nettet, lever ikke op til de krav, der er for GDPR, og som kommunal hjemmeside er det især vigtigt, at hjemmesiden overholder disse. Både Cookie Information og Cookie Bot er helt compliant med GDPR og derfor to rigtig gode leverandører af cookiebannere.

- Anders Krogh Rasmussen, Frontend udvikler, Kruso

Fordele og ulemper

Så lad os lige tage et blik på hver enkel af de to løsninger, og dykke ned i deres fordele og ulemper.

Cookie information er et dansk udviklet Cookiebanner og er ifølge Anders, også den, der oftest bruges til kommunale og offentlige webløsninger. Dette skyldes til dels, at man som kommune er sikret compliance med GDPR, der siden 2018 har været lovpligtigt i henhold til EU persondataforordningen. Derudover fremhæver Anders en klar fordel ved Cookie Information, “De har en overskueligt interface og er meget intuitivt og brugervenligt, hvilket gør det let for brugeren at navigere rundt i.” I modsætning hertil fortæller Anders, at Cookie Bot interfacet godt kan opleves som mere komplekst for brugeren, da det har flere integrationer og dermed er et større tool at gøre brug af.

Samtidig er Cookie bot også et større internationalt anerkendt firma, der blandt andet bliver brugt af BBC og Bloomberg. Fordelene ved dette ses helt klart ved de integrationer, der kører sammen med Google Analytics og andre værktøjer, der gør det muligt at holde tredjeparter ude. Og hvis man sidder med e-commerce anser Anders cookie bot som det foretrukne valg grundet integrationen op mod Google Analytics. Cookie bot har altså rigtig mange funktioner, som Anders ser som både en fordel og en ulempe. “Det giver flere muligheder for integrationer, men kan samtidig også være en udfordrende at finde rundt i for den enkelte administrator.”

Så når vi spørger Anders, hvad han som specialist anser som det bedste cookiebanner, så er svaret ikke så enkelt. “Det handler mest om den enkelte hjemmeside og dennes formål. Sidder man med en kommunal side har Cookie Information nogle integrationer, der gør denne foretrukken og er helt i compliance med GDPR. Beskæftiger man sig derimod med e-commerce kan det være værd at rette blikket mod Cookie bot, da der her er fordele hvis man bruger online annoncering.”