Kruso Logo
Kontakt os

Publify.

En webplatform udviklet specielt til kommuner.

Publify er en brugervenlig, sikker og gennemprøvet webplatform til offentlige organisationer. Platformen er baseret på Umbraco CMS, og tilfører en række særlige funktioner til Umbraco, som en offentlig organisation typisk har behov for i forhold til digital kommunikation og service.

Udfordring

Offentlige organisationer har gennem de seneste år oplevet stigende krav til digitalisering af de services, som kommunerne tilbyder borgere og øvrige interessenter. Samtidigt bliver organisationerne mødt af budgetnedskæringer og krav om besparelser, hvilket betyder, at der er færre midler til digital kommunikation og service. Organisationernes webløsninger skal med andre ord være større, bedre og billigere.

Løsning

Kruso har skabt kommuneplatformen Publify, baseret på det brugervenlige CMS, Umbraco.

Publify er en standardløsning, hvor de vigtigste komponenter for en kommunal hjemmeside indgår. Samtidig giver Publify den enkelte kommune mulighed for at få skræddersyet individuelle funktioner og et unikt design, der understøtter kommunens identitet. Desuden kan kommunen udvikle nye moduler og features til platformen i fællesskab med andre Publify-kommuner, og på den måde deles om udgifterne til løbende udvikling af kommunens webløsning.

Webtilgængelighed er som standard tænkt ind i Publify. Det samme gælder klimavenlighed, sådan at det miljømæssige aftryk, en Publify-kommunes webløsning afsætter, er så let som overhovedet muligt.

Og når det kommer til sikkerhed, er Publify kodet efter de nyeste standarder. Med tilkøb af en fast opgraderingsaftale undgår Publify-kommunerne tillige ubehagelige overraskelser, både når det gælder sikkerhed og økonomi, da løsningen således altid vil være opgraderet til den nyeste version af Umbraco.

I forbindelse med Publify har Kruso etableret et kundefællesskab, hvor Publify-kommunerne kan dele viden om og erfaring med Publify-platformen samt digital kommunikation og service i en kommunal kontekst. Kundefællesskabet mødes både fysisk og på online-møder, ligesom Kruso stiller et online forum til rådighed for Publify-kommunerne, som gør det muligt at hente og dele viden 24/7.

Resultat

I dag benytter 15 kommuner sig af Publify. Tilsammen servicerer disse kommuner op mod 1.000.000 borgere via platformen.

Besøg publify.dk

På Publifys hjemmeside kan du læse mere om kommuneplatformen Publify, platformens funktionaliteter og kundefælleskabet.

Besøg publify.dk

Kontakt os!

Har du nogle spørgsmål om Publify eller offentlige digitale løsninger?

Kontakt CIO & partner Anders Frey Birkmose.

afb@kruso.dk

+45 41 95 33 30