København
Landemærket 10, 6. sal1119 København
Danmark+45 33 36 44 44hello@kruso.dk
Vin, rock'n'roll og commerce samlet på én platform.
Rød, hvid, bobler, natur, orange? Husted Vin har vine til alle smage. I dag består vinuniverset af flere forskellige restaurationer og fire vinbutikker rundt om i København.
Husted Vin gør en dyd ud af ikke at være som de andre i restaurantbranchen. Noget der også skulle skinne igennem på deres digitale platforme!
Have a toast and let’s dive in!!
Husted Vin har igennem de seneste år oplevet en stabil fremadgående vækst, der har betydet, at de var vokset ud af deres tidligere digitale løsning. Det tekniske setup gjorde simple arbejdsgange unødigt besværlige og på flere måder spændte ben for yderligere vækst.
Der var altså brug for en teknisk udskiftning, som kunne samle den digitale forretning og fremtidssikre den fortsatte vækst.
Hos Kruso lagde vi vægt på at finde det rette system, som passede til Husteds nuværende behov og fremtidige udfordringer. Valget faldt på DynamicWeb!
Husted Vins forretning kan deles op i to: B2C og B2B. På B2B-siden har hver enkel kunde unikke prislister og tilbud, som aftales internt. Med et hav af erhvervskunder giver det et enormt datakatalog, som kan være tæt på umuligt at administrere.
For at løse dette bruger vi ERP-systemet Uniconta til at udveksle prislister med DynamicWeb. På den måde samler vi alle kunde- og prislister, så hver enkel erhvervskunde bliver præsenteret for netop deres aftale.
Udover et stabilt teknisk fundament skulle den nye commerce-platform opdateres på designfronten. Det nye site skulle gennemsyres af Husteds DNA, samtidig med at sikre en simpel og gennemsigtig brugerrejse. På den ene hånd skulle det være hurtigt og nemt at foretage et køb, men samtidig skulle vi give brugeren mulighed for at blive inspireret af andre vine og læse om specifikke vinområder og druer, de ikke umiddelbart kender til.
Gennem workshops og gennemgående kommunikation skabte vi et user flow, hvor brugeren bliver taget i hånden gennem købsprocessen – samtidig med at skabe og udvide Husteds visuelle identitet under nye rammer.