Kruso Logo
Kontakt os

Cargolux.

Cargolux Airlines International S.A - global hjemmeside.

Som Europas største all-cargo flyselskab, positionerer Cargolux sig som førende global virksomhed indenfor flytransport af alle slags forsendelser til destinationer i hele verden. I 2020 fyldte virksomheden 50 år og rullede i den forbindelse en ny kommunikationsstrategi ud, hvor deres online platform spiller en central rolle. Sammen med design bureauet Spring/Summer blev Kruso valgt som deres digitale partner til design, udvikling og drift af deres nye globale corporate website.

Historien

Cargolux kom til os igennem vores samarbejde med det digitale designbureau Spring/Summer, hvor de var ansvarlige for koncept, design og frontendudvikling. Vores opgave bestod i systemarkitektur, valg af tech stack, backendudviklingen, inklusiv alle integrationerne til 3. partssystemer. Endeligt er vi ansvarlige for løbende cloud services i Azure og den løbende videreudvikling og drift af platformen.

Med de krav en virksomhed som Cargolux har til performance og sikkerhed, er siden bygget med de bedste cloud-teknologier.

- Niels Brinkø, CTO

Løsningen der danner rammer for fremtiden

Løsningen er baseret på Umbraco som Content Management System, samt en række integrationer til Cargolux systemer, der leverer relevante flydata, der anvendes i de digitale services sitet tilbyder. Ud over at fungere som et klassisk corporate website tilbyder sitet services der giver deres kunder mulighed for at følge med i deres fragts status, forventet ankomst, co2 forbrug og andre detaljer. Man kan se hvilke ruter der er tilgængelige og initiere en ordre inde fra sitet. Løsningen driftes i Azure Cloud.

Særligt for løsningen har været fokusset på et meget højt sikkerhedsniveau og stabilitet i driften. Vi har her arbejdet sammen med et eksternt sikkerhedsauditeringsfirma som løbende har testet løsningen. Som en del af vores driftssetup tilbyder vi 24/7 support drifts og supportservices hvormed Kruso er tilgængelig for Cargolux på alle tidspunkter af døgnet.

Lanceringen af Cargolux’ nye corporate website er startskuddet til et forhåbentligt langt og spændende samarbejde omkring denne globale platform og vi ser frem til at udvikle mange flere forretningskritiske online services sammen med Carolux digital og marketing team.

- Lars Ørum Andersen, CEO