København
Landemærket 10, 6. sal1119 København
Danmark+45 33 36 44 44hello@kruso.dk
Globalt website for Europas største all-cargo fragtselskab.
Som Europas største all-cargo flyselskab fragter Cargolux alt fra kemikalier og medicin til biler og heste. Online tilstedeværelse spiller en central rolle i deres kommunikationsstrategi, hvor både forretningsmæssige tiltag skal kunne kommunikeres ud samtidigt med at kunderne skal kunne finde information om deres pakker.
Gennem et tæt samarbejde over flere år (og stadig i dag) har Kruso stået for design, implementering, drift og hosting af løsningen.
I 2021 fornyede Cargolux deres kommunikationsstrategi og lagde her særligt vægt på deres online platform, som trængte til fornyelse. Her kom Kruso første gang ind i billedet og har sidenhen fungeret som digital partner.
Med de krav en virksomhed som Cargolux har til ydeevne og sikkerhed, er siden bygget med de bedste cloud-teknologier.
I og med at Cargolux udfører store logistikopgaver for store globale virksomheder, er pakker ikke bare små æsker, men store partier der ofte opdeles i flere forskellige forsendelser og lokationer.
Gennem et gennemgående UX-arbejde, der har bestået af brugertests og tætte workshops med Cargolux-holdet i Luxembourg, har vi udviklet et userflow med brugbare interaktioner, der skaber et intuitivt overblik over kundens ordre og hvor de står i den logistiske proces.
Lanceringen af Cargolux’s nye corporate website var blot startskuddet til et langt og spændende samarbejde omkring deres globale platform og vi ser frem til at udvikle mange flere forretningskritiske online services sammen med Cargolux.