Webtilgænge­lighed, monitoreringsrapporter og hvordan du kan bruge det.

På det seneste ERFA-møde i Publify-udviklingsfællesskabet fik vi besøg af Stein Erik Skotkjerra fra Inklusio og Orla Pedersen fra Inqlude IT, som fortalte om de mest almindelige tilgængelighedsfejl, man finder på danske kommuners hjemmesider, og hvordan man kan gribe fejludbedringen an. Vi deler her deres tips og anbefalinger.

Inklusio og Inqlude IT er del af det konsortium, som digitaliseringsstyrelsen har valgt til at varetage opgaven med monitoreringer og afrapportering til offentlige myndigheder og offentligretlige organer. Konsortiet er godt i gang med at teste websites og udarbejde rapporter til de berørte organisationer, så Inklusio og Inqlude IT har efterhånden fået et godt overblik over de mest gængse fejl, man oplever i løbet af både automatiske og manuelle tests af kommunernes websites. Den erfaring delte de ud af på ERFA-mødet i september. Begge virksomheder har desuden også stor erfaring med at hjælpe offentlige og private virksomheder med at udbedre fejl, så de kunne også give forslag til håndtering og prioritering i kommunernes opfølgende arbejde med fejlrettelser.

De monitoreringstest, som foretages af Inklusio og Inqlude IT, tager udgangspunkt i 50 såkaldte succeskriterier fra WCAG 2.1 på niveau A og AA. For at komme frem til efterprøvbare resultater bruges regler for tilgængelighed, som er udarbejdet af World Wide Web Consortium (W3C), som laver standarder til World Wide Web. Reglerne er kendt som ACT rules, Accessibility Conformance Testing Rules, og er de samme regler, som webtilgængelighedsværktøjer som for eksempel Siteimprove og Monsido bygger på.

Der foretages to typer tests i monitoreringen: Forenklede og dybdegående.

De forenklede tests foretages automatisk med værktøjet Qualweb. En automatisk test kan ikke fange alle fejl og mangler, det vurderes kun at omkring 30% af succeskriterierne i monitoreringen kan fanges med automatiske test, men til gengæld er det mange af de mest almindelige fejl, man finder med automatiske tests.

De dybdegående tests foretages manuelt på udvalgte sider på en løsning, og Stein Erik kalder dem ”den største gave”, da man kan lære en del af dem. De er besværlige, ja, men målet med dem er jo at få optimeret webtilgængeligheden på et site, og den rapport, der følger med testen, viser, hvad der kan gøres bedre.

Stein Erik fremhævede en række af de mest almindelige og mest vigtige fejl, som Inklusio og Inqlude IT finder i monitoreringer af offentlige sites. Fejlene vurderer han som særligt vigtige, fordi de berører større befolkningsgrupper. De listes herunder med forklaringer og eksempler på, hvordan du selv kan identificere dem.

Kontrast minimum

Som første eksempel på en af de mest almindelige fejl, som også berører mange, er Kontrast minimum (Succeskriterium 1.4.3). Kontrastforhold på indhold, for eksempel mellem tekst og baggrund, skal som minimum være 4,5 til 1, medmindre teksten er meget stor. Kontrastforholdet er vigtigt for svagtseende personer, og problemer i kontrastforholdet er med lidt øvelse relativt nemt at vurdere med det blotte øje for seende personer.

Tekststørrelser

Et par andre ofte sete fejl på kommunale websites handler om tekststørrelser. Den ene er Ændring af tekststørrelse (Succeskriterium 1.4.4), som kræver, at tekst skal kunne forstørres op til 200% uden tab af indhold eller funktionalitet. Dette kan man nemt teste på et website ved at forstørre tekst på en side ved at klikke Control+ (på PC) eller Command + (på Mac) med tastaturet. Det andet succeskriterium, Ombrydningsvisning (Succeskriterium 1.4.10) kan så testes, når teksten er godt forstørret. Her skal teksten kunne læses inden for skærmen uden brug af scroll. En fejl i Ombrydningsvisning vil for eksempel være, hvis du har en meget lang overskrift på dit site, som ikke brydes ned på flere linier ved enten brug af browserens zoom eller ved visning på mindre skærm.

Kontrast for ikke-tekstbaseret indhold

Et relativt nyt succeskriterium er krav om kontrastforhold på minimum 3 til 1 mellem for eksempel grafiske elementer og de tilstødende farver (Succeskriterium 1.4.11). Som eksempel kan nævnes behovet for at kunne vurdere, om en afkrydsningsboks er krydset af.

Information og relationer

For at blinde og svagtseende har tilsvarende mulighed for at orientere sig i et layout og i en teksts struktur, er det nødvendigt at informationer, relationer og struktur på et website enten kan læses med skærmlæser som tekst eller er formidlet i programmeringen. Et eksempel på Information og relationer (Succeskriterium 1.3.1) er at strukturen i en tekst med overskrifter, underoverskrifter og brødtekst skal kunne præsenteres via en skærmlæser lige så vel, som det kan afkodes visuelt af en seende.

Som særlig bonus, kunne Stein Erik oplyse, at det modsat manges opfattelse faktisk ikke er et krav, at overskriftsstrukturen skal følge hierarkisk opbygning. Man må som eksempel gerne indsætte et H6-format og derefter et H2-format. Det vigtige er, at koden skal svare til det visuelle, men den hierarkiske struktur af overskriftsformater er ikke et krav.

Navngivning af elementer er et andet eksempel på succeskriteriet for Information og relationer: En knap skal have et navn og ikke kun betegnelsen ’knap’, så man også med en skærmlæser kan vurdere, om den skal vælges for at udføre en opgave. Og sidst: husk at navngivninger skal kunne læses på det sprog, som skærmlæseren anvender, så det er kommunikeret tydeligt, at en accordian for eksempel åbner og lukker.

Tastatur og Retning 

Alt indhold i et webdesign skal kunne tilgås og vælges ved brug af tastatur alene (Succeskriterium 2.1.1). Både for at vælge, hvad man vi have læst op af skærmlæser, men også for at brugere, der er fysisk ude af stand til at arbejde med mus, kan navigere på en side. Et anden hardware-relateret succeskriterium er muligheden for at se indhold på et site på smartphone både i lodret og i vandret retning (Succeskriterium 1.3.4). Retning er et behov, der som eksempel ses hos kørestolsbrugere, der har smartphone tilknyttet kørestolen.

Overskrifter og etiketter 

Links med teksten ’se her’, ’læs mere’ og ’her’ er tilgængelighedsfejl, man ofte oplever på websites i dag. Det er nødvendigt, at links og call to action knapper har Overskrifter og etiketter (Succeskriterium 2.4.6) så brugere, der er afhængige af skærmlæser, kan forstå formålet med dem.

Stein Erik påpeger at overskrifter og etiketter skal give mening for konteksten, selv om det kan være fristende at tilføje en fall back tekst i koden, som så ikke nødvendigvis giver mening set fra et kommunikativt synspunkt.

Der er naturligvis mange flere succeskriterier, der er vigtige for webtilgængeligheden, men ovenstående er gældende for de bredeste grupper og er dermed de fejl, man kan rette med den største umiddelbare gevinst. Som sådan er de med på listen over Inklusio og Inqlude IT’s anbefalede prioriteringer i fejlrettelser.

Stein Erik påpeger, at deres prioriteringer er baseret på erfaringer, som Inklusio og Inqlude IT har opnået i deres arbejde, men ikke nødvendigvis er prioriteringer, som digitaliseringsstyrelse vil være enig i. 

Stein Erik omtalte monitoreringen som en gave, da den jo kommer med en rapport og dermed et overblik over, hvad der skal rettes på et website. Men hvordan kan man som webredaktør i en kommune så bedst bruge denne gave?

Stein Eriks anbefaling er ikke bare at begynde fra en ende af, men i stedet for gå systematisk til værks.

Et tip er at vælge dine 30 til 50 mest besøgte sider og begynde med fejlrettelserne her.

Næste tip er at se efter, om en fejl går igen på en komponent, der findes på flere sider. Her kan du så undersøge, om denne komponent kan laves på en smartere måde. Eller måske er der tale om en enkelt komponent, som for eksempel søgefeltet eller en drop down-funktion, så at en rettelse af den enkelte komponent vil løse tilgængelighedsproblemer på mange eller alle sider.

Stein Erik afrundede de mange tips til webtilgængelighed og håndtering af rapporter fra Digitaliseringsstyrelsen med et par anbefalinger til, hvordan man bedst arbejder med de webtilgængelighedserklæringer, som oprettes med Digitaliseringsstyrelsens WAS-tool.

Stein Erik påpegede først og fremmest, at webtilgængelighedserklæringerne er til for at hjælpe borgeren. Ikke for at hjælpe Digitaliseringsstyrelsen. Derfor bør den information, man skriver i tilgængelighedserklæringer, også være rette mod borgeren. Informationen bør inkludere oplysninger om, hvilke begrænsninger der måtte være for at tilgå informationer på et website, og hvad borgeren kan gøre for at tilgå informationen på anden vis. Det kan som eksempel være en tekst som ”hvis du ikke kan læse denne artikel X, så tag kontakt til Y”.

Stein Erik anbefalede, at man i kontaktoplysninger altid angiver både telefonnummer og mailadresse. Formularer bør undgås, da brugere, der har vanskeligt ved at tilgå informationer på en hjemmeside, også kan være udfordrede i brugen af en online formular. Og et telefonnummer bør altid have en mailadresse som alternativ kontaktmulighed, da en hørehandicappet bruger vil have brug for det.

En vigtig del af webtilgængelighedserklæringen er også, at man beskriver, hvordan man forholder sig til de forskellige eksisterende problemer med webtilgængelighed. Ved et kendt problem skal man beskrive, hvordan man planlægger at løse det, og hvis problemet ligger under kategorien ’Uforholdsmæssig stor byrde’, skal man argumentere for, hvorfor det er det.

Arbejdet med monitoreringen af offentlige websites er lige nu i første fase, som løber over 2021 og 2022. Inden igangsættelsen af næste fase i 2023 vil man evaluere på metoden.

Ligeledes arbejdes der på at gøre WAS-tool mere tilgængelig, hvor der forventes en opdatering fra Digitaliseringsstyrelsen i løbet af efteråret.

Læs mere om monitoreringerne her.

Se Retningslinjer for Tilgængeligt Webindhold (WCAG) 2.1 oversat til dansk her.