Kruso Logo
Kontakt os

5 Gode Råd til UX Design til Offentlige Hjemmesider.

Hvad er de vigtigste fokuspunkter når man skal designe hjemmesider til den offentlige sektor? Vi giver dig de bedste tips i denne artikel.

Når man skal designe digitale løsninger for den offentlige sektor bør brugervenlighed være i højsædet. Men hvordan arbejder man brugercentreret, når man samtidig er underlagt de kriterier, det offentlige skal overholde? Vores User Experience designer Mie Hedegaard giver dig sine bedste tips til UX-design for den offentlige sektor. 

5 gode UX-råd til dig, der arbejder med offentlige hjemmesider.

1. Start med at sikre, at jeres indhold og struktur på hjemmesiden er forståelig, intuitiv og logisk for borgerne.

Når vi skal vurdere en hjemmesides brugervenlighed, har vi en tendens til at fokusere meget på det visuelle design. Og hvis jeres hjemmeside har et forældet udtryk, kan et nyt design da også efterlade brugerne med et markant bedre helhedsindtryk. Men så længe jeres indhold ikke spiller, vil I sandsynligvis ikke opleve den store reducering i antallet af forvirrede borgere, der ringer ind, fordi de ikke kunne finde det, de ledte efter. Sørg for at der er en forståelig taksonomi på siden, at indholdet er skrevet i et modtagerorienteret sprog og at strukturen er logisk, så borgeren fra start sendes på rette vej.  

2. Gå i gang med indholdsbearbejdelsen i god tid.

Hvis I er i tvivl, om jeres indhold er forståeligt og logisk struktureret, kan det være en god idé at brugerteste jeres hjemmeside med borgere “udefra”. Den slags, som ikke taler myndighedssprog. Hvis I allerede har en god idé om, hvilke indsatser der er nødvendige for at optimere jeres indhold, kan I måske springe testen over. Men uanset hvad, er det en god idé at gå i gang i god tid, hvis I har et ønske om at revitalisere jeres hjemmeside. Det viser sig nemlig altid at være et temmelig omfattende stykke arbejde, og det er en del nemmere at tage gode designbeslutninger, når man ved, hvad designet konkret skal danne ramme om. Som eksempel, har jeres indholdsstruktur stor betydning for hvilket navigationskoncept, der er mest optimalt at vælge. 

3. Pas på med at adskille “selvbetjening” fra den generelle information, i formidler.

Der har tidligere været tradition for at differentiere tydeligt mellem selvbetjeningsløsninger og alt det andet, bl.a. ved at lade selvbetjeningsløsningerne få sit helt eget område på sitet. Men sagen er, at langt det meste indhold på en offentlig hjemmeside reelt set er selvbetjening. Sørg for at præsentere handlemulighederne dér, hvor de er relevante for borgeren. De fleste har brug for at forberede sig, før de skal søge om byggetilladelse. Hvad er proceduren? Hvilke oplysninger skal jeg have klar? Befinder jeg mig det rigtige sted? Derfor er det ikke særlig brugervenligt at information, og handlemuligheder der knytter sig hertil, er placeret forskellige steder på hjemmesiden. Brug gerne visuelle virkemidler, som fx en iøjefaldende farve (en “call-to-action-farve”), til at fremhæve handlemulighederne på de sider, hvor de er relevante. 

4. Gør det let for brugerne at scanne indholdssiderne for relevant indhold.

Når vi skal finde information på en teksttung indholdsside, scanner vi oftest siden i et fast mønster (du kan Google “F-pattern, Z-pattern” hvis du vil vide mere). Vores vaner minder heldigvis meget om hinanden, hvad det angår. Det er godt. For det gør, at vi kan strukturere indholdet på en måde, som hjælper borgerne med at finde det, de leder efter. Sørg gerne for, at der er visuelle “ankre” med relevante nøgleord på siden, som borgerne hurtigt kan scanne hen over med øjnene. Tydelige afsnit med overskrifter, accordions eller moduler, med et særligt layout, der tilsvareren særlig type indhold, kan fx være redskaber til at få en tydeligere struktur på indholdssiderne. 

5. Tilbyd overblik og genveje der, hvor der er meget at forholde sig til.

Mange har sikkert været gennem rationaliseringsøvelsen, der handler om at gøre 1000 undersider til 100 undersider. I nogle tilfælde kan man skære ned på mængden af indhold, men andre gange vil man være nødt til at samle mere indhold på færre sider. Hvis man oplever, at en side har meget indhold, så borgerne er nødt til at scrolle langt for at komme til sidens bund, kan det være en god idé at give borgeren mulighed for, 1) at få et hurtigt overblik over, hvad siden rummer (en slags indholdsfortegnelse) og 2) at springe direkte til det indhold, der er relevant for ham/hende. Og en oplagt måde at gøre det på, er med en ankerlænke-menu. Hvis man i stedet ønsker at sprede information om et specifikt emne ud mellem flere indholdssider, kan det være en god idé at referere til dem i bunden af siden. Lidt ligesom du kender det fra webshops. ‘Var du interesseret i “Indskrivning til 0. klasse’? Så er du sikkert også interesseret i ‘Folkeskoler’, ‘SFO’, ‘Privatskoler’.”

En god brugeroplevelse på offentlige hjemmesider.

Helt generelt er det essentielt, at man forstår vigtigheden af en god brugeroplevelse. Hvis brugeren nemt og intuitivt kan udføre selvbetjening på siden, eksempelvis ved at udfylde en formular, vil brugeren være mere villig til at benytte den, hvilket også resulterer i færre forvirrede brugere, der kontakter kundeservice eller helt giver op. 

Der er vigtigt, at offentlige myndigheders digitale platforme er skabt til at inkludere alle. Alle borgere er lige og alle har krav på at kunne komme i kontakt med myndighederne. Derfor arbejder vi intensivt med tilgængelighed og design af servicerejser, der tilgodeser, at ikke alle brugere er ens og at der skal være rum til alle. 

Det er især noget vi som konsulenthus har fokus på, når vi udvikler og drifter offentlige digitale platforme. 

Brugeroplevelsen er også en del af vores Publify-software, en CMS-software for danske kommuner, skabt af Kruso og kommuner i fællesskab. Alle moduler og skabeloner i Publify kommer som standard med et brugeroplevelseslag, som følger ovennævnte praktikker for god usability i toneangivende softwares og borgerrettede digitale servicekoncepter. Disse koncepter brugertestes og raffineres løbende i regi af både fælles og individuelle projekter.