SEO, SEM og web­tilgængelighed går hånd i hånd.

Søgemaskineoptimering handler om at få relevante brugere ind på specifikke sider på dit website. Og kampen om brugerne er støt stigende. Hvis dit website ikke klarer sig godt i søgemaskinerne kan du supplere med betalte tekstannoncer. Men vidste du at de klassiske tanker om webtilgængelighed også kan forbedre din placering i søgemaskinernes resultater? 

De fleste brugere starter deres søgning for at finde et svar eller information om et emne ved at lave en søgning i deres favorit-søgemaskine. Hvis dit website ikke kommer frem på side 1 i søgemaskinen, så vælger brugeren sandsynligvis ikke at finde svaret gennem dit website.

Et søgeresultat i Google kan se ud på mange måder, men basisversionen består af:

• Titel

• Beskrivelse

• Brødkrumme

Titlen er den tekst som står i browserens fane. Titlen bør altid indeholde mindst et af dine keywords. Hermed fortæller du Google, hvad dit site handler om. Derudover bør du overveje at have en “modifier”, som er ord eller sætninger, som får din title til at skille sig ud fra de andre. Det kan for eksempel være en call-to-action eller som hos Lundhede “HURTIG LEVERING”. 

Beskrivelsen kan ikke ses på selve hjemmesiden, men den kan redaktøren skrive ind i feltet <meta description=”Her er beskrivelsen, som vises i søgeresultatet”>. Beskrivelsen fungerer som en lille indledning eller introduktion til hvad brugeren kan finde på dit site.  

Brødkrummer er navigationslinks som fortæller brugeren hvor de befinder sig på dit site, hvilke undersider der har ført dem hen til den nuværende side. Brødkrummen finder Google selv frem til ud fra sidestrukturen på dit website.  

Som webredaktør har du altså stor indflydelse på hvordan dine søgeresultater ser ud, og kan på den måde gøre dine sider mere interessante for brugerne at klikke på. Desto mere du gør, desto bedre bliver dine resultater. 

Når blinde kan læse din side, så kan Google også. Og jo bedre du strukturerer dit indhold jo lettere er det for Google at forstå indholdet. 

Ved at bruge de indbyggede overskrifter fortæller du dine brugere og Google, hvordan dit indhold er organiseret. Uden særlig opmærkning kan det være svært for læseren at få et overblik over teksten, men når den markeres korrekt op, kan både seende, svagtseende og søgemaskiner forstå teksten. 

I skemaet nedenfor får du et indblik over, hvordan teksten ser ud helt uformateret, når den er struktureret og hvordan det opstilles i koden.  

Links binder websites sammen. Det er hele kernen i webteknologien. Tanken er, at det ord, som er markeret som et link, skal fortælle, hvor du kommer hen, når du klikker på linket.

Dine besøgende læser ikke dit website. De scanner det på samme måde som man kører forbi vejskilte med 60 km/t. Dit budskab og dine links skal derfor stå frem og være lette at afkode.

Et link med teksten ”Læs mere” fortæller ikke noget om indholdet på den næste side. Du bør i stedet skrive en sigende tekst, fx, ”Hvornår er æbler modne?” eller ”Læs mere om hvornår æbler er modne”. Hvis du linker til artikler, er det blevet god skik at lægge linket på artiklens overskrift.

Der er i dag mange brugere, der bruger billedsøgning, når de søger efter et svar i søgemaskinerne. Som redaktør kan du sørge for at dit indhold bliver mere tilgængeligt.  

Når du lægger et billede på dit website, så giv det en god beskrivelse som alternativ tekst (alt-tekst). Alt-teksten vises i browseren, for de brugere, som har fravalgt at loade billeder, eller hvis brugerens internethastighed er langsom. Og det er den samme tekst som søgemaskinerne bruger til at indeksere billedet efter. Teksten bliver også læst op for brugere med skærmlæsere. Best practise er at beskrive, hvad der er på billedet. Lad være med at starte med ”Billede af”, da skærmlæsere i forvejen tilføjer dette.

Alt-teksten til dette billede kunne være ”Filippa æbletræ med modne grønne og røde æbler”. Med den alt-tekst får du både fortalt den blinde bruger, hvad der er på billedet, og du får koblet så mange søgeord på, som dine besøgende kunne finde på at skrive for at se billedet i en billedsøgning.

Hvis du ønsker at gøre det endnu bedre, så sørg for at billednavnet også er sigende - Apple.jpg er meget bedre img5427.jpg.

Fokus på webtilgængelighed nedbringer ofte mængden af javascript, som igen gør siderne hurtigere at indlæse og lettere at læse/indeksere for Google. 

Når du opretter tekst/søgeordsannoncer på ads.google.com tilknytter du søgeord og landingsside til hver annonce. Som redaktør bliver du tvunget til at tænke over, hvilken side, som brugerne skal lande på, når de søger på et konkret søgeord, og hvilke argumenter websitet skal bruge for at være attraktiv på det valgte søgeord.

Jespers Planteskole har sørget for at skabe en tekstannonce, der er målrettet brugere, der søger på frugttræer, og når jeg klikker på linket, kommer jeg til en side med frugttræer. Der er altså stor sammenhæng mellem søgeord, annoncetekst og indholdet på den side som brugeren lander på. Det definerer Google som en høj annoncekvalitet. 

Jeg forestiller mig at Jespers planteskole også har annoncer for:  

• Stauder 

• Hækplanter 

• Buske 

• Blomster 

• Træer 

Og i hver af de tilknyttede tekstannoncer bruges søgeordene. På den tilknyttede landingsside genbruger Jespers Planteskole nogle af søgeordene. 

Et godt struktureret forløb med at sætte annoncer op med søgeord og tilpasse landingssider til søgeordene vil derfor også gøre websitet mere fokuseret for de organiske søgeresultater. Og du behøver faktisk ikke annoncere, hvis bare du har tankesættet, når du arbejder med dine søgeord.