Kruso Logo
Kontakt os

Professions­højskolen UCN

Digital platform til valg af uddannelse

UCN er en af de største uddannelsesinstitutioner i Danmark, og udbyder både erhvervsakademi- og professionsbachelorudannelser, erhvervsuddannelse og overbygningsuddannelser. 9400 studerende og kursister træder hverdag indenfor på en af UCNs 6 adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted.

Websitet har tre primære forretningsmæssige mål

  1. Tiltrække studerende

  2. Sælge kurser og videreuddannelser

  3. Profilere UCN som en attraktiv samarbejdspartner

Fra kaos til udbud

Websitet er et centralt værktøj i rekrutteringsindsatsen over for potentielle studerende og kursister, og den spiller en central rolle som informations- og formidlingskanal og fungerer som det primære digitale udstillingsvindue for UCN. 

Den gamle platform var udviklet over flere år og var derfor blevet kompleks at udvikle mere på og svær for redaktørerne at opdatere i forhold til uddannelser og kurser. Statistikken viste samtidig at brugerne ikke fandt det vigtige overblik over uddannelsesmoduler og kurser.  

UCN valgte derfor at udbyde websitet i offentligt udbud, som Kruso vandt. 

Forbedret brugerrejse

Udgangspunktet for løsningen ligger i brugerrejserne for potentielle nye studerende. Websitet er en kommunikationsplatform, og den skal spille sammen med andre kanaler, om at tiltrække studerende til studier på UCN.  

Designet af løsningen er udviklet i tæt dialog med UCNs designansvarlige. Websitet og designet er bygget op af indholdskomponenter efter ”Atomic design”-principperne, hvor hvert element er designet hver for sig. Elementerne kan sammensættes til unikke sidevisninger og stadig fremstå som et samlet design. Komponenterne er designet responsivt, så de passer sammen, både på mobil og desktop. Komponenter kan kombineres på utallige måder, så oplevelsen af websitet både er varieret og konsistent i sit udtryk. 

UX-arbejdet fokuserede på at skabe gode overblik – både over antallet af kurser og udbud, og overblik over indholdet af den enkelte uddannelse.  

For at gøre det lettere for brugerne at skabe sig et overblik, byggede vi en favoritliste ind i løsningen. Favoritlisten er en samling af de kurser, som brugeren overvejer inden de beslutter sig. Listen fungerer uden at brugerne skal logge sig ind. På den måde sikrer vi en gnidnigsfri brugeroplevelse. 

På kurser er tilmeldingen til kurset også integreret i kursusbeskrivelsen, så brugeren kan tilmelde sig med det samme. 

Fokus på digital synlighed - søgemaskineoptimering

Websitet er skabt med brugerne for øje. Løsningen er optimeret til at skabe flotte opslag på sociale medier og være let afkodeligt for Google og andre søgemaskiner. Dermed indfanger websitet brugerne tidligt i deres overvejelser.   

Websitet har flere funktioner til at optimere SEO og digital synlighed: Redaktørerne kan tilpasse tekster til både søgemaskiner og sociale medier, så den enkelte side sælger sig bedst muligt. Derudover benyttes mikroformater til events og nyheder. Mikroformater er en struktureret måde at fortælle søgemaskiner og andre robotter hvad siden indeholder. 

Websitet henvender sig både til danske og udenlandske studerende på dansk og engelsk og systemet er bygget op så hver side kan have en dansk og en engelsk variant. 

Sikker implementering

UCN står i dag med en moderne og stærk kommunikationsplatform, der er bygget på Umbraco CMS og hostet i Azure. Umbraco er kendt som et meget redaktørvenligt CMS, og det er let at skabe varierede sideopsætninger, og stadig være konsistente overfor UCNs designguide. 

Hosting i Azure sikrer en meget stabil og sikker drift, der kan skaleres, hvis der bliver behov for det.  

Kommende studerende og deres forældre har let ved at finde relevante uddannelser og kurser via intuitive søgefunktioner. Dertil er kontaktinformationer på medarbejdere altid opdaterede via integration til UCNs kernesystemer. 

Løsningen er lanceret i december 2022 og siden er den blevet udvidet med flere kampagne sites og et website til UCNs bibliotek.

Kontakt

Har du lyst til at høre mere om løsningen?

Anders Frey Birkmose

afb@kruso.dk

+45 41 95 33 30