Skolevalg

Med nedadgående vælgerdeltagelse vækker vi igen det politiske engangement blandt næste generations vælgere.

Skolevalg bringer politik ned i øjenhøjde med de unge, der endnu ikke har sat sit første kryds til et valg. Løsningen blander digital innovation med pædagogiske værktøjer på en innovativ e-læringsplatform for at fremme den demokratiske forståelse og deltagelse for næste generations vælgere.

Frem mod Skolevalg 2024 er platformen blevet relanceret af Kruso i samarbejde med Folketinget, Børne- og Undervisningsministeriet og Dansk Ungdoms Fællesråd, og fungerer som en central platform i det nationale Skolevalg-program.

januar 2024

Vis løsningen

Pædagogisk tilgang til styrkelse af unges demokratiske selvtillid

Valgdeltagelsen faldt for tredje gang i træk ved Folketingsvalget i 2022 – den laveste valgdeltagelse i mere end 30 år. En ærgerlig udvikling, der truer en af det danske samfunds vigtigste byggesten; demokratiet.

Udsigterne for at komme tilbage til de høje valgdeltagelsestal i 70'erne, eller den rekordhøje stemmeprocent ved Kommunalvalget i 2001, har ikke ligget til højrebenet i tider, hvor andelen af førstegangsvælgere blandt andet lå 2 procentpoint under den samlede valgdeltagelse til Folketingsvalget i 2015.

I 2015 blev det første Skolevalg afviklet – et 3 uger langt valgkampslignende undervisningsforløb tilrettelagt som en autentisk valghandling til et folketingsvalg. Formålet var at styrke unges demokratiske dannelse og deres politiske selvtillid, der anses som en afgørende faktor for, om man ender som engageret vælger eller passiv sofavælger i fremtiden.

Værdiskabende brugertests med output

Kruso har udviklet relanceringen af platformen op til Skolevalg 2024, med et mål om at forbedre både formidlingsværdien og læringsværdien. Dette er opnået gennem forbedret brugervenlighed og et højere niveau af engagement.

En række brugertests viste en lav attention span blandt eleverne, hvilket udmundede i at sikre kortere tekster og mere direkte interaktioner. Derudover øgede vi personaliseringen ved at give eleverne mulighed for at tilpasse deres profiler, give feedback, og aktivt deltage i og påvirke det indhold, der bliver delt.

For at sikre et trygt læringsmiljø er der implementeret funktioner, som gør det muligt for lærere nemt at fjerne upassende kommentarer for at forebygge mobning. Overblikket for lærerne er designet til at være overskueligt, så intet overses. Derudover gør en farvekodet status det let for lærerne at se, hvor langt den enkelte elev er kommet i læringsforløbet. Lærerne spiller også en central rolle i kvalitetskontrollen af indholdet, idet de godkender indhold inden det offentliggøres.

Den endelige løsning blev udviklet gennem en blended designproces i samarbejde med et eksternt UI design team og præsenterer et spilinspireret design med bløde kanter og pastelfarver. Designet bidrager til en indbydende og brugervenlig oplevelse, hvor også gamification er tænkt ind i platformen. Dette er ligeledes med til at fremme engagement ved at anvende belønningssystemer, udfordringer, og milestones, der gør brugeroplevelsen både sjovere og mere motiverende.

Se Joakim Hinrichsen - UX Designer fra Kruso, fortælle om hvordan vi via brugertests og blended designprocesser har optimeret løsningen.

Fra koncept til klasseværelse

Gennem 3 uger skal eleverne orientere sig i 24 mærkesager, for derefter at udvælge 3 mærkesager, som de vil kæmpe for op til valget. Herefter rustes eleverne til at deltage i den politiske debat ved at styrke deres bevidsthed om argumentation og retoriske virkemidler, der benyttes til at påvirke den politiske dagsorden. Det hele kulminerer i, at eleverne skal undersøge og tage stilling til partiernes holdninger.

Det samlede forløb forbereder eleverne til at gå til valg og sætte deres kryds, når de får stemmeret. Demokrati er noget, man skal lære og øve sig på. Derfor er det vigtigt, at vi klæder de unge på til at deltage i det repræsentative demokrati – De unge skal opleve, at det er meningsfyldt, og at det nytter at engagere sig.

Se Christian Juul Lentz - Projektleder fra Skolevalg, forklare undervisningsforløbet.

Det er ikke nogen hemmelighed at tidsplanen var stram - og det har både Kruso og vi som kunde været opmærksomme på fra begyndelsen af. Ikke desto mindre føler jeg at de bump vi havde forudset, er blevet håndteret fleksibelt og vi er i samarbejde kommet frem til de bedste løsninger.
- Christian Juul Lentz, Projektleder, Skolevalg

Teknisk fundament

Platformen er strikket sammen ud fra en best-of-breed tilgang, hvor det bedste fra alle verdner mødes. Løsningen er deployed i Kubernetes’s docker container-system, som samler løsningen og giver adgang til automatisk op- og nedskalering alt efter hvor mange, der besøger sitet på samme tid. Under udviklingen blev løsningen blandt andet stresstestet for at sikre stabiliteten.

Løsningens videofunktioner er skabt i samarbejde med Qbrick. En løsning hvor eleverne selv har lavet debatterende interviews og forholdt sig kritisk til hinandens indslag. Derudover blev den nye platform flyttet til Umbraco – et CMS der gjorde redaktørarbejdet nemmere og mere overskueligt.

Vi har fået en løsning, som er meget mere brugervenlig og fleksibel at arbejde med, end den vi havde før. Det er selvfølgelig ikke noget man tænker på som skoleelev eller bruger af siden, men det har været fantastisk for os, som arbejder med det.
- Christian Juul Lentz, Projektleder, Skolevalg

71.000 elever - 1 Skolevalg

Den 15. januar kunne Skolevalg 2024 byde mere end 71.000 fra 710 skoler fordelt på 96 kommuner velkommen. Platformen blev udsat for max belastning med over 2250 video-uploads og flere tusinde besøgende på samme tid uden at crashe. Oveni blev der skrevet 52.000 kommentarer og givet over 20.000 reaktioner på videoer. Derudover bød Skolevalg 2024 på 425 valgdebatter på folkeskoler i hele landet, hvoraf enkelte blev livestreamet via platformen.

Valget blev afsluttet i højspændt stemning og højt humør da 200 ungdomspolitikere indtog Landstingssalen på Christiansborg for at følge offentliggørelsen af resultaterne for Skolevalg 2024.

Det nationale Skolevalg i skolernes 9. og 10. klasser fra 2015 kan have medvirket til at afmystificere valghandlingen for den lidt yngre Generation Z, de nu 18-27-årige, mens Generation Y, der omfatter de nu 28-43-årige, ikke har haft samme tidlige møde med valghandlingen.
- Kasper Møller Hansen, Professor og Valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Besøg Nørrebro Park Skole når Skolevalg er på skemaet.

Mærkbare ændringer i det politiske landskab

75,1% af de stemmeberettigede 18-årige danskere satte deres første kryds ved Kommunal- og Regionsvalget i 2017. Det var 4 procentpoint mere end ved Kommunal- og Regionsvalget i 2013 og 17 procentpoint mere end i 2009. De unge førstegangsvælgeres valgdeltagelse svarede til samme niveau som de 50-59-årige. Også valgdeltagelsen blandt unge vælgere mellem 19-29 år gik opad fra en valgdeltagelse på under 50% i 2009 til 60% i 2017.

Folketingsvalget i 2022 havde som nævnt en faldende valgdeltagelse for tredje gang i træk, men der var dog et inspirerende lyspunkt blandt de 18-årige vælgere, som for første gang stemte mere end gennemsnittet. Til sammenligning lå de i 2015 ca. 2 procentpoint under den samlede valgdeltagelse, mens de nu er næsten 1 procentpoint over.