Kruso Logo
Kontakt os

3Shape.

Digital partner for en af Danmarks hurtigst voksende virksomheder.

3Shape er én af Danmarks hurtigst voksende virksomheder på globalt plan. Virksomheden tilbyder 3D tandlægescanningsapparater og software i høj kvalitet til tandlægeklinikker og hospitaler i hele verden.

Udfordring

Digital spiller en central rolle i 3Shapes marketingstrategi. Det driver både new bizz, gensalg, kundeservice og produktmarketing – globalt på tværs af alle deres markeder. 3Shape har formuleret en ambitiøs omnichannel-strategi som omdrejningspunkt for markedsføringen og salget af deres næste generation af digitale services. Dette inkluderer bl.a. en global commerce platform med komplekse integrationer til deres ERP og CRM-systemer. Målet er at kunne tilbyde deres kunder en 360 digital oplevelse, når de anvender 3Shapes løsninger. Siden sommeren 2017 har vi hjulpet 3Shape med at bringe denne vision til live.

Løsning

Vores rejse med 3Shape begyndte med en effektiv overleveringsproces, der gjorde det muligt for os at vedligeholde og optimere deres eksisterende Umbraco-commerce-løsning. Parallelt med dette udviklede vi deres nye globale e-commerce-platform, struktureret som et MVP-projekt. Platformen er bygget i Sitecore med Ucommerce som commerce-motor. Processen vi valgte var en kombination af vandfalds og agil projekttilgang – populært kaldet “water-scrum-fall”. Det vil sige, at strategi, ide, koncept og overordnede wireframes udvikles på mere traditionel vis, mens teknisk udvikling følger rene agile principper. Vi har sammensat et stærkt hold bestående af medarbejdere fra 3Shapes egen digitale organisation og en række af vores konsulenter på tværs af rådgivning, teknisk udvikling og projektledelse. Vores fælles evne til at samarbejde er nøglen til succes på alle de projekter vi søsætter. Kruso har været ansvarlige for commerce-implementeringen og siden hen en række avancerede produkt konfiguratorer.

Resultat

Den nye globale B2B-platform gik i luften i juni 2018 og har siden da sikret en stabil årlig vækst i virksomhedens online forretning. Næste projekt for os bliver at gentænke hele 3Shapes commerce set up for at sikre effektiv skalering i takt med at deres online salg udgør en større og større del af virksomhedens omsætning.

Mød holdet