København
Landemærket 10, 6. sal1119 København
Danmark+45 33 36 44 44hello@kruso.dk
Danmark har en af verdens bedste og mest velfungerende offentlige sektorer. Få steder i verden er der bedre sammenhæng mellem det, offentlige institutioner og offentlige virksomheder leverer og det, borgerne og samfundet efterspørger. Det er i høj grad produktet af en åbenhed og transparens, der er en del af det danske samfunds værdier og normer.
Kruso udvikler og drifter i dag en lang række kritiske offentlige digitale plaforme. Vi er således digital hovedleverandør for 35 af landets 98 kommuner, Udenrigsministeriet, Folketinget, Region Nordjylland, PET og mange andre. Vi sætter en ære i med dette arbejde at spille vores aktive rolle i digitaliseringen af det offentlige Danmark.
En væsentlig del af det at understøtte et åbent og transparent samfund er kommunikation og interaktion mellem myndigheder og borgeren, og her er digitale løsninger, webplatforme og selvbetjeningsløsninger en integreret del af den hverdag, vi alle kender og forventer i dag.
Kruso er Danmarks største leverandør til det offentlige og kommunale marked. Det er vi, fordi vi forstår, hvad det er for en kontekst, løsningerne skal anvendes i og, hvad det er, der skaber værdi for vores offentlige kunder. Vi forstår, at en digital platform er en central del af det at løse en offentlig kerneopgave. Vi forstår at offentlige virksomheder er drevet af et reelt ønske om at hjælpe andre, og at det motiv er motivation for alt det, der hver dag udspiller sig i mellem borger og myndighed eller virksomhed og myndighed.
Der er vigtigt, at offentlige myndigheders digitale platforme er skabt til at inkludere alle. Alle borgere er lige og alle har krav på at kunne komme i kontakt med myndighederne. Derfor arbejder vi intensivt med tilgængelighed og design af servicerejser, der tilgodeser, at ikke alle brugere er ens og, at der skal være rum til alle.