Kruso Logo
Kontakt os
Tilbage til karriere

Junior Data Analyst

København

Er du en analytisk funderet problemknuser og drømmer du om at arbejde med innovation og dataanalyser, som kan lede til vigtige virksomhedsbeslutninger? Vi er på udkig efter en fuldtids Junior Data analyst, som elsker at undersøge data, teste nye hypoteser, forbedre processer og transformere information til interessante indblik.

Hvem er du?

Du er nysgerrig på alt, hvad der har med marketing data at gøre og passioneret omkring, hvordan det kan bruges til at styrke virksomheder ved at forbedre kundeoplevelsen. Du er ikke bange for at eksperimentere og ved, at man ved at fejle og lære af det kan opnå succes.

Du er en problemknuser, ivrig efter at lære nye ting og interesseret i alt indenfor data. Du arbejder struktureret, leverer arbejde af høj kvalitet og er en team player. Du har tidligere erfaring med nogen af nedenstående punkter, eller er villig til at lære mere om dem:

  • 1-3 års erfaring med data.

  • Implementering af Customer Data Platform (CDP), analysere tracking planer, viden indenfor marketing tech (MA, Paid Channels, Kundesupport, CRM).

  • Data pipelines, dataforberedelse, ETL, database admin.

  • Dashboard implementering, datavisualisering, definition af målinger.

  • Marketing dataanalyse, at generere indblik til marketingspecialister og chefen for marketing.

  • At præsentere dine indblik til interessenter, at tale med kunder, at lave decks.

Vi søger ikke en kandidat, der nødvendigvis har en profil med et komplet match inden for alle ovenstående områder. Vi søger i højere grad en person, der har viden inden for nogle af områderne og ønsker at udvikle sine kompetencer og udvide sin horisont inden for de resterende. For os er det vigtigste, at du har lysten til at lære med et mindset, der lyder “learning by doing”.

Hvorfor arbejde i Kruso?

Som virksomhed har Kruso én primær mission: Vi vil være verdens bedste arbejdsplads; et mål vi indfrier via kollektivt ansvar og engagement fra alle medarbejdere – missionærerne. – Vi er ”The Krusaders”!

Hos Kruso tillader vi os selv – ja, vi kræver ligefrem – at være nysgerrige. Vi udforsker nye teknologier og nye måder at arbejde på for at udvide vores perspektiv. Vi gør en ære ud af at levere kvalitetshåndværk i alle facetter af vores løsninger. Og vigtigst af alt, vi bekymrer os og tager hånd om hinanden og den verden, hvor vi som enkeltpersoner og som virksomhed spiller vores rolle.

Kruso gør en dyd ud af at tilbyde et dynamisk og åbent arbejdsmiljø – en ramme for samarbejde, vidensdeling og løbende selvudvikling og -realisering. Vi har en stærk professionel kultur, hvor vi fokuserer på at finde og udvikle de bedste løsninger til vores kunder. Samtidig dyrker vi en down-to-earth arbejdskultur og at kunne være en fleksibel arbejdsplads, der kan rumme alle personligheder og forskellige individuelle behov. Således har alle medarbejdere stor frihed til selv at strukturere deres arbejdstid.

Vi vægter det sociale højt og er stolte af det stærke fællesskab, som vi har på tværs af hele virksomheden. Derfor afholder vi også forskellige arrangementer som f.eks. biografaftener, fredagsbarer, innovationsdage og årlige weekendture for alle Krusaders.

Kruso er et digitalt udviklings- og rådgivningsbureau stiftet i 1999. Vi er specialiseret i udvikling af komplekse webplatforme og digitale konsulentservices og er en af Danmarks mest erfarne leverandører af digitale løsninger til både offentlige og private virksomheder. Vi er et godt sammentømret hold på små 100 specialister fordelt på vores kontorer i København, Aarhus, Malmø, Gøteborg, Stockholm og Lviv. Vores tjenester inkluderer digital strategi, user experience design, rådgivning, udvikling og drift.

Ansøg

Søg jobbet ved at udfylde nedenstående formular:

Valgfri
Valgfri
Valgfri
Valgfri
Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Google Privacy Policy