Kruso Logo
Kontakt os
Tilbage til karriere

Bid Manager

København

Bid Manager til Kruso

Kruso har siden 1999 været en toneangivende samarbejdspartner for det offentlige Danmark på web- og digitaliseringsområdet. Ligesom resten af IT-branchen har vi de senere år nydt godt af de gunstige markedsvilkår, som den offensive Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi har medført; vilkår, som vi har formået at omsætte til markant og forretningsmæssigt bæredygtig vækst. De samme vilkår har dog også ført stadigt stigende kompleksitet i kundernes udbud med sig – og benhård konkurrence om at vinde dem!

Derfor søger vi nu at forstærke vores position med en bid manager med indgående erfaring inden for ledelse af tilbudsprocesser i den offentlige sektor. Som bid manager får du en nøglerolle i Krusos organisation, tæt på virksomhedens ledelse i epicenteret af udviklingen af Krusos offentlige forretning.

Stillingen kan besættes med tilhørsforhold i enten København eller Aarhus.

Dine primære opgaver

Som bid manager vil du samarbejde med dine højt specialiserede kolleger, der har, hvad der skal til for at analysere udbuddene fra alle tænkelige vinkler, og under din ledelse kollektivt frembringe de vindende tilbud.

Du vil være ansvarlig for tilbudsprocessen fra A-Z og agere projektleder for udbudsteamets fælles indsats og aktiviteter på selve tilbuddet. Vi sammensætter vinder-udbudsteamet specifikt til det enkelte udbud, så det er essentielt, at du nyder at arbejde sammen med mange forskellige mennesker.

Dine ansvarsområder vil være:

  • Ledelse af komplekse tilbudsprocesser til den offentlige sektor

  • At monitorere markedet og planlægge vores udbudsaktiviteter frem i tiden

  • At læse og forstå udbudsmaterialet og i samråd med Krusos salgsledelse sammensætte holdet til opgaven

  • At udarbejde strategi for den vindende udbudsbesvarelse sammen med udbudsteamet

  • At sikre at besvarelsen udarbejdes efter din plan og høje kriterier for kvalitet og sammenhæng

  • At være ansvarlig for oplæg til forhandlingsmøder samt præsentation af det overordnede tilbud

  • Stakeholder management, både internt og mod kunden

Du kan se frem til en stilling i en spændende organisation i rivende udvikling, engagerede og kompetente kolleger, en konkurrencedygtig løn-, pensions- og sundhedspakke og særdeles gode muligheder for selv at definere din videre karriereudvikling, og, som afdelingen vokser, få ledelsesansvar – hvis det er det, du drømmer om!

Hvem er du?

Som person er du ambitiøs, energisk og går ind i projektsamarbejder med både omtanke og gennemslagskraft. Du tager gerne ejerskab på beslutninger, så dine kollegaer kan sparke r… i trygge, afklarede rammer!

  • Du har dokumenteret erfaring (+5 år) fra IT-branchen med gode resultater – læs: Vundne offentlige tilbud!

  • Du er et udpræget strukturmenneske med øje for detaljen.

  • Du taler og skriver dansk på højt niveau (modersmål eller tilsvarende). Har du et ekstra sprog, fx tysk med i bagagen, er det bestemt et plus.

  • Du har en overordnet forståelse for informationsteknologi og er komfortabel med at sætte dig ind i nye, ofte komplekse problemstillinger.

  • Du følger naturligt og proaktivt op i forhold til udbudsteamets deadlines og leverancer og er ikke bange for at stille krav til dine kollegaer og samarbejdspartnere.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rune Galschiøt, Chief Strategy Officer på tlf. 3131 4888. Ellers er du velkommen til at ansøge gennem ansøgningsformularen nederst på siden. Vi vurderer ansøgninger løbende, så send os din ansøgning snarest muligt.

Hvorfor arbejde i Kruso?

Som virksomhed har Kruso én primær mission: Vi vil være verdens bedste arbejdsplads; et mål vi indfrier via kollektivt ansvar og engagement fra alle medarbejdere – missionærerne. – Vi er ”The Krusaders”!

Hos Kruso tillader vi os selv – ja, vi kræver ligefrem – at være nysgerrige. Vi udforsker nye teknologier og nye måder at arbejde på for at udvide vores perspektiv. Vi gør en ære ud af at levere kvalitetshåndværk i alle facetter af vores løsninger. Og vigtigst af alt, vi bekymrer os og tager hånd om hinanden og den verden, hvor vi som enkeltpersoner og som virksomhed spiller vores rolle.

Kruso gør en dyd ud af at tilbyde et dynamisk og åbent arbejdsmiljø – en ramme for samarbejde, vidensdeling og løbende selvudvikling og -realisering. Vi har en stærk professionel kultur, hvor vi fokuserer på at finde og udvikle de bedste løsninger til vores kunder. Samtidig dyrker vi en down-to-earth arbejdskultur og at kunne være en fleksibel arbejdsplads, der kan rumme alle personligheder og forskellige individuelle behov. Således har alle medarbejdere stor frihed til selv at strukturere deres arbejdstid.

Vi vægter det sociale højt og er stolte af det stærke fællesskab, som vi har på tværs af hele virksomheden. Derfor afholder vi også forskellige arrangementer som f.eks. biografaftener, fredagsbarer, innovationsdage og årlige weekendture for alle Krusaders.

Kruso er et digitalt udviklings- og rådgivningsbureau stiftet i 1999. Vi er specialiseret i udvikling af komplekse webplatforme og digitale konsulentservices og er en af Danmarks mest erfarne leverandører af digitale løsninger til både offentlige og private virksomheder. Vi er et godt sammentømret hold på små 100 specialister fordelt på vores kontorer i København, Aarhus, Malmø, Gøteborg, Stockholm og Lviv. Vores tjenester inkluderer digital strategi, user experience design, rådgivning, udvikling og drift.

Ansøg

Valgfri
Valgfri
Valgfri
Valgfri
Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Google Privacy Policy