Kruso Logo
Kontakt os

Aarhus Kommune.

Fokus på samarbejde, open source og cloud skaber nyt Umbraco-baseret multisite.

Med lige under 350.000 indbyggere er Aarhus Kommune landets anden største. Aarhus er kendt som Danmarks kulturelle hovedstad med turister strømmene til fra både ind- og udland for at opleve kunst og historie som ARoS og Den Gamle By. Aarhus Kommune har en ambition om en digital tilstedeværelse, der skaber nærhed til borgere og virksomheder.

Øget brugervenlighed og mere fokus på GDPR

Aarhus Kommune havde et ønske om en mere aktiv og levende tilstedeværelse digitalt. I samarbejde med Kruso kom de frem til en løsning med udgangspunkt i en open source og cloud-baseret tilgang. De havde en tidligere hjemmeside fra 2010 baseret på Sitecore. Nøgleordene for målet med løsningen var øget brugervenlighed, bedre brugeroplevelser og tilgængelighed gennem mindre indholdstunge sider med en mere simpel tilgang. Aarhus Kommune benytter sig af en lang række subsites, som involverer mange forskellige redaktører og administratorer på tværs af afdelinger og områder. Derfor var der yderligere et ønske om en holdbar struktur på tværs af subsites og forskellige indholdssider. Derudover var et centralt punkt for Aarhus Kommune at have borgerne i fokus i forhold til GDPR og webtilgængelighed.

Cloud-løsning med flere muligheder

Aarhus Kommune er ambitiøse og er ikke bange for går forrest i i den digitale udvikling, og derfor står de nu også med en moderne og fuldt cloudbaseret webløsning. Vi har udviklet en helt ny hjemmeside på Umbraco, der er driftet i en cloud baseret løsning med Microsoft Azure, hvor der blev etableret et servermiljø til formålet. Cloud er med til at fremtidssikre hjemmesiden og skaber gode muligheder for at integrere andre systemer. Løsningen giver bedre skalerbarhed, lettere vedligeholdelse samt muligheder for opgraderinger af den tekniske løsning.

Derudover giver denne tilgang også Aarhus Kommune mulighed for selv at lave et ubegrænset antal subsites, hvilket sparer dem ressourcer. Gennem Umbraco har vi i Kruso udviklet en løsning, der har givet Aarhus fleksibilitet og stabilitet til at imødekomme deres behov for at have mange redaktører og mange forskellige subsites, hvor der både er mulighed for unikke udtryk samtidig med der holdes struktur og ensartethed over hele brugerfladen. Hertil har sitet fået en ny og mere simpel informationsarkitektur, der understøttes af en lang række governanceværktøjer.

Endeligt er der lavet en række integrationer til diverse relevante kommunale 3. partssystemer, herunder ESDH-systemer, First Agenda og borger.dk. Et centralt ønske for Aarhus Kommune var at opnå en mere selektiv tilgang til 3.partssystemer med fokus på at sikre borgernes data. I denne proces agerede vi sparringspartnere, ved at rådgive Aarhus Kommune med at finde de mest sikre 3. partssystemer, der skulle sikre deres brugeres data.

Fra start i projektet har det været et vigtigt hensyn for os at værne om brugernes data. Derfor har vi en meget selektiv og kritisk tilgang til 3. partsprodukter, som kan registrere brugeradfærd. Da vi gik i gang med projektet, var forståelsen for disse hensyn ikke lige stor alle steder, men den generelle udvikling har vist at vi var på rette vej, og at vi har truffet nogle grundlæggende korrekte valg.

- Mikkel Højbjerg, Aarhus Kommune

Ny multisite-løsning med brugeroplevelsen for øje

Resultatet er en multisite-løsning, som tager højde for både redaktører og borgere. Med fokus på brugervenlighed, ensartethed og struktur har Aarhus Kommune fået en hjemmeside, der imødekommer bred en målgruppe. Specialiserede og målrettede sider giver borgerne bedre overblik og en bedre brugeroplevelse, mens den open-source baserede løsning, sikrer ensartethed på tværs af sites, emner og målgrupper. Valget af integrationer af 3. partssystemer er med til at sikre et højt sikkerhedsniveau, når det kommer til håndtering af borgernes data.

Desuden har den nye tilgang til navigation på siden gjort det lettere for borgere at finde frem til det specifikke emne, de søger efter, hvilket skaber en bedre brugeroplevelse. Med en 100% cloudbaseret løsning i Azure er Aarhus Kommune bannerførere i vejen mod at udvikle moderne og ambitiøse kommunale hjemmesider. Udover Aarhus Kommunes individuelle løsning, indgår de også i det kommunale udviklingsfællesskab Publify, der er specielt udviklet til danske kommuner og offentlige virksomheder.

Det er nyt for os at arbejde med en cloudbaseret hosting. Vi kan klart anbefale det. Vores servermiljø blev rent bogstaveligt etableret på et møde med Krusos udviklere og Aarhus Kommunes egne serverfolk. At se, hvordan en opgave, der normalt kan tage uger at løse, bliver afsluttet på minutter, var nærmest surrealistisk.

- Per Ryolf, del af projektteamet bag hjemmesiden

Kontakt os!

Har du nogle spørgsmål om offentlige digitale løsninger?

Kontakt vores administrerende direktør Anders Frey Birkmose.

afb@kruso.dk

+45 41 95 33 30